![]() |
RACEBANE TOR POZNAN 2009-05-18 Racebanen Tor Poznan er en professionele racebane, hvor hvert år afholdes der Polens Mesterskab. Banen er 4083 m lang og 12 m bred. Den har mange gode og udfordrende sving. Banen Tor Poznan ligger ved lufthavnen, ca. 6 km fra Poznans centrum. Banens plan og billeder kan ses her på siden - nedenunder - eller på Tor Poznans hjemmeside (skrevet kun på polsk). Nedenunder tidligere deltagernes meninger om banen. Jeg synes, det er den bedste bane, jeg har været på, og jeg har været både på Mantorp Park, Anderstorp, Sturup og Knutstorp alle i Sverige. Banen er krævende med vanskellige sving, gode lige stræk og overalt rigtig spændende med gode afkørsels forhold og tilpas længde. Dog er der et par steder med ujævn asfalt, hvor affjedringen virkelig bliver sat på en prøve, men det er jo også lærerigt. :-) Banen i Poznan er, modsat de danske baner, i fuld længde (4.2 km). Dette giver faktisk 2 langsider med mulighed for høje hastigheder. Man kører højreom, så derfor er der flest højrekurver, men også 3 venstre. Det er lav og mellemhastigheds kurver. Der er meget lidt niveauforskel på banen. Asfalten er forholdsvis ru og flere steder lappet en del, men generelt med godt grip. Banen ligger midt i en skov ved siden af en lufthavn, så bortset fra et fly i ny og næ, er der ingen forstyrrende elementer. Banen var morsom og utfordrende. Både høyhastighetspartier og tekniske krevende kombinasjoner. Godt grep men desverre litt "humpete" - noe som trakk helhetsvurderingen av banen litt ned. Synd at de ikke har skiftet banedekke på en stund. Da tror jeg den ville vært vesentlig mer attraktiv for mange. Banen er dobbelt så lang som de fleste baner i skandinavien (ca. 4km i forhold til ca. 2km), og bredere end hvad vi er vant, så der er masser af plads. Den har gode sving både til højre og venstre. Der er en del lapper på banen af forskellig belægningstype, så dens belægning "bølger" lidt nogen steder. Poznan er 10 gange federe end de danske baner, synes jeg personligt. Til sammenligning kender jeg følgende danske baner: Padborg Park (PP), Ring Djursland og Vandel Flyvestation. Jeg har aldrig prøvet at køre på Jyllandsringen. Set i forhold til danske baner synes jeg at Tor Poznan har nogen helt klare fordele. Det er oppe på international størrelse (længde over 4 km). Belægningen er pæn med godt bid, ikke glat som f.eks. Padborg Park. Der er rimelig gode afkørsels områder selv om de selvfølgelig aldrig kan blive store nok. |



