![]() |
PS: Kør aldrig uden ryg skjold The article is available only in Danish, in the original version.
PS. Kør aldrig uden ryg skjold.
Dette kursus er på flere måder lidt anderledes end hvad man ellers kan forvente ved en bane dag. Der hersker en uformel tone hvor man, i et tempo som man selv styrer, undervises i emner der har betydning for en sikker håndtering af motorcyklen. Dette er f. eks bremseteknik, affjedring/dæmpning, balance samt kurveteknik.
Stemningen er nærmest familie agtig og der er mange som har været her tidligere. Er man nybegynder er dette en enestående chance for at få lært tingene, men uanset erfaringsniveau vil man efterfølgende være en betydeligt sikrere og dygtigere fører i trafikken. Når man har set hvorledes uvidenhed erstattes af kundskaber, fejlagtige tekniker eller vaner rettes til, er det mig en gåde hvorfor et sådan kursus ikke er et krav i forbindelse med erhvervelse af kørekort. Selvom banen med sine godt 4 km giver rigelig plads til 50 samtidig (hvilket ikke er unormalt på Anderstorp i Sverige) er der her så få ude af gangen at man en gang imellem kan foranlediges til at tro at men er den eneste (mindre stress især for nybegynderen). Dette er ikke fordi man kører for lidt, men et resultat af den begrænsning Karoline har lagt på det maksimale antal deltagere på kurset samt at det er på 3 dage. Selve Banen: Designet er godt, der er partier hvor man kan køre rigtigt hurtigt men også teknisk svære sektioner hvor den lette cykel er hurtigere end den tunge selvom denne skulle have væsentlig flere hestekræfter. Alle de ting der skal fungere i forbindelse med et sådant arrangement har Karolina sørget for, og dette er måske den væsentligste grund til at arrangementet / kurset er anderledes godt. Der er for øvrigt en god kontakt til de lokale MC værksteder hvis uheldet skulle være ude, og her kan også hentes reservedele, især hvis maskinen ikke er af nyeste dato. Hotellet er et uformelt gammelt fint hotel meget centralt beliggende hvor det serveres god polsk mad. Torvet kun 5min væk er hyggeligt og prisniveauet gunstigt. PS. Kør aldrig uden ryg skjold. Skrevet af Carsten Gylling. |
